Klik her for at komme til forsiden
Projektet Om forfatterne Kontakt os Gæstebog
Indholdsfortegnelse
» Indledning
Problemstilling
Problemformulering
Afgrænsning
Kildekritik
» Metode
» Identifikationsfasen
» Konceptualiserings-fasen
» Formaliseringsfasen
» Validering
» Konklusion
» Perspektivering
» Appendiks 1 - Ekspertsystemers opbygning
» Appendiks 2 - Unified Modeling Language (UML)
5. Validering
Som nævnt i metoden under afsnit 2.4.4 – Validering, er der fire validitetskriterier der er nødvendige at kigge på for at sikre et højt validitetsmæssigt niveau. Der er naturligvis skelet til disse kriterier igennem hele afhandlingen, hvorfor dette afsnit fungerer som en opsummering og bekræftelse på, hvorledes valideringen er foregået.
En stor del af afhandlingen har handlet om domæneforståelsen, idet både identificerings-fasen, samt konceptualiseringsfasen, primært har omhandlet dette.
Fuldstændigheden i domæneforståelsen handler primært om de interviews der er blevet foretaget, hvor det har været vigtigt at gøre de interviewede opmærksomme på, hvilke informationer der kunne bruges i henhold til indeværende afhandling, samt hvilken rolle den enkelte interviewede havde i forbindelse med afhandlingen. På denne måde var de interviewede klar over, hvilke informationer der var relevante, og det var derfor nemmere at komme omkring alt det ønskede. Derudover blev spørgerammerne også ændret i takt med de enkelte interviews’ ændrede formål, samt ændringen i afhandlingens stadie i udviklings-processen. Man kunne argumentere for at der burde være interviewet nogle flere personer, men til denne indledende domæneforståelse blev det ikke anset for nødvendigt på nuværende tidspunkt . Derfor må man konkludere, at fuldstændighedskriteriet er opfyldt i forhold til afhandlingens formål.
Afhængighedskriteriet opfattes relativt set også som opfyldt, da de studievejledere der er blevet interviewet, alle har givet deres baggrund til kende, samt de holdninger og erfaringer de måtte have. Derudover har de fået et fyldigt referat tilsendt, hvormed de har kunnet kommentere, lave rettelser, samt tilføje til, såfremt de mente de var blevet fejlciteret eller de havde nogle yderligere informationer, som kunne være anvendelige.
Overførbarheden og gennemsigtigheden i dette studie er der også gjort meget for at overholde, hvorfor der bl.a. er lavet nogle detaljerede referater af de enkelte interviews, samt de resultater der er beskrevet i afhandlingen, er opstillet og beskrevet så overskueligt som muligt. Hermed har andre mulighed for at vurdere om de vil kunne bruge de resultater der er fundet frem til.
Den sidste af de fire validitetskriterier omhandler bekræftbarheden, som der også er fokuseret på. Det er vigtigt for et studie at have meget klare grænser, hvilket der også tydeligt er beskrevet i indeværende afhandling, hvor de umiddelbare grænser omhandler vejledningen omkring de videregående uddannelser i Danmark. Dermed er der mulighed for at andre folk kan vurdere om tilgangen kan bruges på andre områder.
Dette betyder, at afhandlingens domæneforståelse kan betragtes som valid i forhold til Maaløe’s (2002) fire validitetskriterier. Det er dog også nødvendigt at kigge på afhandlingen som et overordnet hele, for at vurdere om afhandlingen som sådan også kan betragtes som valid. Dertil er der, jf. afsnit 2.4.4 – Validering, valgt at fokusere på robustheden i afhandlingen. Ifølge kravet om robusthed er der tre punkter der bør være opfyldt.
Det første punkt er kravet om at studiet bør give samme resultat ved en gentagelse. Eftersom studiet bl.a. er baseret på kvalitative interviews er det svært at vurdere om resultatet vil blive helt ens. Det vurderes dog at resultatet ikke vil være markant forskelligt, da de første interviews er brugt til at få et indledende indblik i uddannelsesvejledningen og derfor burde være repræsentative for de vejledere der står i samme situation. Derudover vurderes det at dokumentationen og struktureringen af de afholdte interviews også er med til at øge robustheden i afhandlingen.
Det andet punkt er kravet om at specificere indenfor hvilke rammer afhandlingen stadig gælder. Som der også blev nævnt under validitetskriteriet omkring bekræftbarheden er rammen, vejledningen omkring de videregående uddannelser i Danmark. Dette betyder, at det er indenfor vejledning om valg af videregående uddannelser indeværende afhandling med sikkerhed holder.
Det tredje og sidste punkt omhandler de områder, hvor afhandlingens resultat ikke holder. Afhandlingen er som tidligere nævnt fokuseret på uddannelsesvejledningen i Danmark og da der er meget forskellige uddannelsesordninger i de forskellige lande er det meget tvivlsomt at resultatet vil kunne bruges i andre lande end Danmark. Derudover kan resultatet heller ikke umiddelbart bruges til andet end rådgivning omkring uddannelsesvalg, da hele analysen er bygget op omkring forudsætningen om at det er de videregående uddannelser der er i fokus.
De tre robusthedskriterier vurderes dermed som opfyldte, hvor afhandlingen som helhed må betragtes som valid.
Der er dog et punkt der mangler i ovenstående på baggrund af den meget praktiske problem-stilling, nemlig brugbarheden af resultatet. Brugbarheden er der fokuseret meget på, da afhandlingen afbilder en systemudviklingsproces og derfor pr. definition er meget praktisk anlagt. Brugbarhedskriteriet er søgt opfyldt ved at give læseren en del af en systemudviklings-proces der kan arbejdes videre på og dermed få udarbejdet et færdigt ekspertsystem til rådgivning omkring valg af videregående uddannelser.
Udover de validitetskriterier behandlet i det foregående vil det også være relevant at kigge på det foreslåede system og sammenholde det med definitionen på ekspertsystemer, for at se om det nu også er et ekspertsystem der er begyndt på.
Eftersom ekspertsystembegrebet er bredt og dækker over et system der er i stand til at resonere over givne data, på baggrund af en bred videnbase indenfor et begrænset domæne, kan man sagtens argumentere for at det foreslåede system stemmer overens med denne definition. Det er meningen at ekspertsystemet skal have en meget omfattende videnbase med de relevante data om alle videregående uddannelser i Danmark. Dermed er ’kravet’ om den brede videnbase opfyldt, samt ’kravet’ om begrænset domæne, de videregående uddannelser. Som det fremgår af afsnit 5 – Formaliseringsfasen, vil ekspertsystemet også være i stand til at resonere sig frem til de mest korrekte resultater, hvorfor denne del af definitionen ligeledes er opfyldt.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet
------Videre til Konklusionen------

© (2004) Richard M. Motzfeldt & Heino L. Jensen