Klik her for at komme til forsiden
Projektet Om forfatterne Kontakt os Gæstebog
Indholdsfortegnelse
» Indledning
Problemstilling
Problemformulering
Afgrænsning
Kildekritik
» Metode
» Identifikationsfasen
» Konceptualiserings-fasen
» Formaliseringsfasen
» Validering
» Konklusion
» Perspektivering
» Appendiks 1 - Ekspertsystemers opbygning
» Appendiks 2 - Unified Modeling Language (UML)
6. Konklusion
Igennem indeværende afhandling er der gennemløbet en del af systemudviklingsprocessen til udvikling af et ekspertsystemkoncept til rådgivning omkring valg af videregående uddannelser. Til denne udviklingsproces blev det valgt at benytte en kombination af Peter Checkland’s Soft system methodology (SSM) og IKFIT-modellen, udarbejdet af Buchanan m.fl. Afhandlingens fokus har således været koncentreret omkring tre ud af IKFIT-modellens i alt fem faser, dette værende:
  • Identificeringsfasen
  • Konceptualiseringsfasen
  • Formaliseringsfasen
Faserne der tilsammen udgør den udviklingsmæssige struktur i afhandlingen suppleredes endvidere med en validering af afhandlingen.

Identificeringsfasen
Til vurdering af hvilke interessenter der primært ville have gavn af indeværende projekt, blev der udarbejdet en interessentanalyse. Formålet med interessentanalysen var netop at finde frem til de væsentligste interessenter. Resultater heraf blev, at det var de uddannelsessøgende, uddannelsesvejlederne, Staten, Uddannelsesguiden.dk og uddannelsesinstitutionerne, der ville være de mest væsentlige interessenter og have størst interesse i systemet.
Med et ekspertsystemkoncept som det beskrevne vil de uddannelsessøgende have nemmere ved at foretage et studievalg og endda med en mindre informationssøgningsindsats. Systemet vil tillige bidrage med at gøre de uddannelsessøgende mere afklarede og dermed bedre forberedte inden en samtale med en studievejleder. Vejlederne vil dermed også nyde gavn af, at de uddannelsessøgende møder mere afklaret op, da vejledningssessionerne dermed ikke bliver præget af, at vejlederen skal starte fra bunden, men derimod at vejlederen kan fokusere på de tanker, som den uddannelsessøgende allerede har foretaget. Dette danner grundlag for en øget kvalitet i vejledningen og en bedre ressourceanvendelse af studievejlederne.
Set ud fra et samfundsmæssigt perskektiv, så burde Staten have en klar interesse i systemet, da det optimalt set vil medføre færre gengangere, og måske tillige øge motivationen til at søge en videregående uddannelse.
Uddannelsesguiden.dk vil i en vis udstrækning også have en interesse i systemet, da det optimalt set understøtter portalen i dens stræben efter overskuelighed i ”uddannelsesjunglen” og dermed gør portalen bedre i stand til at hjælpe den uddannelsessøgende.
Uddannelsesinstitutionerne vil have en interesse i, at der er flere studerende, der gennemfører deres uddannelser, da de dermed ikke spilder eller tilnærmelsesvis går glip af så mange ressourcer, men derimod kan budgettere med øgede tilskud i kraft af, at flere studerende gennemfører deres studie.
Ekspertsystemet vil umiddelbart kunne implementeres som en del af Uddannelsesguiden.dk, med udgangspunkt i portalens formål, nemlig at skulle indeholde et rådgivende element. Hermed fjerner man den risiko, der ligger i at portalen udelukkende skulle komme til at fungere som et rent informationssøgningsværktøj. Ekspertsystemet vil altså kunne tilføre Uddannelsesguiden.dk et rådgivende element, og dermed være et incitament for Krak og Schultz til at integrere ekspertsystemet som en del af Uddannelsesguiden.dk. Et lignende incitament burde Staten have, dels som hovedsponsor og dels som initiativtager for portalens tilblivelse.

Konceptualiseringsfasen
Den nye vejledningsreform, der trådte i kraft d. 1. august 2004, lægger betydelig større vægt på, at den uddannelsessøgende i højere grad selv skal være i stand til at finde de relevante informationer, således at uddannelsesvejlederen kan fokusere sit arbejde på de uddannelses-søgende, der har et særligt vejledningsbehov. Derudover har det været et mål, at vejledningen skulle gøres bedre, således at frafald fra- og omvalg i uddannelserne minimeres mest muligt.
Vejledningen i Danmark har et solidt teoretisk fundament, som primært har sin grobund i de tre følgende vejledningsteorier: Den personcentrerede vejledning, Den eklektiske vejledning og Den konstruktivistiske vejledning.
Den vejledningsteori, der er mest anvendt i den danske vejledningspraksis, er den eklektiske tilgang, som tager udgangspunkt i den konstruktivistiske vejledningstilgang og Den kompetente vejledermodel. Denne teori er manifesteret i ”Femmeren”, dvs. en model der består af fem trin, gående fra at redegøre for den vejledtes problemsituation, til at forsøge at udvide den vejledtes perspektiv og horisont, samt at lave handlingsplaner for det videre studievalgsforløb. De interviewede studievejledere kunne desuden godt genkende trinene i modellen, hvor mange af trinene blev gennemgået i deres hverdag. Det er dog svært at komme hele processen igennem, da det er meget forskelligt, hvornår i uddannelsessøgningsprocessen den uddannelsessøgende opsøger en vejleder.
Når man snakker om ”Femmeren” i forhold til ekspertsystemet vil det primært være de tre første faser, der vil influeres. Dette bevirker, at ekspertsystemet vil:
  • kunne hjælpe den uddannelsessøgende med at identificere dennes problemsituation,
  • udvide den uddannelsessøgende perspektiv ved at komme med andre uddannelses-forslag end den uddannelsessøgende i første omgang havde forestillet sig,
  • kunne indsnævre den uddannelsessøgendes søgeområde og dermed i højere grad gøre målet klart for den uddannelsessøgende.
Ekspertsystemet har ikke til formål at skulle erstatte den traditionelle studievejledning med vejlederen, men skal derimod ses som værende et supplement til den almindelige vejledning, i samme udstrækning som det er tilfældet med Uddannelsesguiden.dk.

Formaliseringsfasen
Ekspertsystemet skal i sin enkelthed bygges op omkring en online brugergrænseflade, hvor de data den uddannelsessøgende indtaster gemmes i en profil, såfremt den uddannelsessøgende f.eks. gerne vil gennemse eller ændre sine data på et senere tidpunkt.
Det er vigtigt, at systemet håndterer de data den uddannelsessøgende indtaster på en fornuftig og effektiv måde, hvorfor systemets resoneringsproces kommer i fokus. For at belaste systemet mindst muligt er det vigtigt, at de fleste irrelevante uddannelser fra starten bliver sorteret fra. Dette er gjort ved at frasortere uddannelser, hvor forudsætningsuddannelser, forudsætningsfag, adgangskvotienter, samt specielle præferencer og interesser, ikke stemmer overens med de data, den uddannelsessøgende har indtastet. Derefter kan en nærmere vurdering af de resterende uddannelser foretages, hvor der i indeværende afhandling er valgt en scoringstilgang. Scoringstilgangen baseres på en professionel vurdering af diverse vejledere, hvor interesser, kompetencer og specielle personlighedstræk skal vurderes i forhold til det fokus, den enkelte uddannelse lægger på disse faktorer. Dette vil resultere i en række mere eller mindre relevante uddannelser, der på baggrund af resoneringsprocessen tildeles en score. Den uddannelsessøgende vil hermed kunne få en forklaring på, hvorfor den enkelte uddannelse har fået den pågældende score og selv kunne undersøge de enkelte uddannelser nærmere. Det har været vigtigt, at systemet ikke træffer uddannelsesvalget for den uddannelsessøgende, da processen for at nå frem til de relevante uddannelser er lige så vigtig som selve resultatet. Dette ville blive undermineret, såfremt den uddannelsessøgende kunne få én uddannelse som resultat og dermed i princippet ukritisk kunne vælge uddannelsen uden at vide, hvilke krav mv., der vil blive stillet til den uddannelsessøgende.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet
------Videre til perspektiveringen------

© (2004) Richard M. Motzfeldt & Heino L. Jensen