Klik her for at komme til forsiden
Projektet Om forfatterne Kontakt os Gæstebog
Indholdsfortegnelse
» Indledning
Problemstilling
Problemformulering
Afgrænsning
Kildekritik
» Metode
» Identifikationsfasen
» Konceptualiserings-fasen
» Formaliseringsfasen
» Validering
» Konklusion
» Perspektivering
» Appendiks 1 - Ekspertsystemers opbygning
» Appendiks 2 - Unified Modeling Language (UML)
Appendiks 1 - Ekspertsystemets opbygning
Som udgangspunkt forudsættes det at læseren har en nogenlunde overordnet forståelse for ekspertsystemer, men for at give et yderligere indblik i, hvorledes et ekspertsystem nærmere er bygget op er det valgt at lave denne korte tillægsbeskrivelse.
Et ekspertsystem består overordnet set af tre hovedelementer, nemlig en videnbase, en inferensmekanisme og en brugergrænseflade, hvilket også fremgår af Figur 21.

Figur 21 - Opbygning af et ekspertsystem.
ekspertsystemopbygning
Kilde: Metaxiotis & Psarras (2003).

Videnbasen indeholder ekspertsystemets viden, både i form af data, tilladelige operationer og kontrolstrategier og kan derfor betragtes som hjertet i ekspertsystemet. Videnbasen fungerer ligesom en almindelig database, hvilket afspejles i at det er her den nødvendige information er lagret. Det er da også her det største tidsmæssige forbrug er i forbindelse med konstruktionen af ekspertsystemet.
Inferensmekanismen er den del af ekspertsystemprogrammet, som styrer forløbet af en konsultation, når brugeren har indtastet de nødvendige oplysninger. I forløbet udnytter inferensmaskinen vidensbasens data og regler og udfører herunder en dialog med brugeren gennem brugergrænsefladen. Under dialogen kan inferensmaskinen bede om nødvendige data, som ikke findes i videnbasen, og brugeren kan stille nødvendige spørgsmål til inferensmaskinen om forløbet. Til sidst giver inferensmekanismen et resultat, baseret på dens fortolkning af de informationer der er i videnbasen, sammenholdt med de informationer der er blevet indtastet af brugeren. Inferensmekanismen bestemmer således, hvordan den lagrede information i videnbasen udnyttes og det er derfor centralt at den udvikles i relation med brugerne og det problem den skal løse.
Brugergrænsefladen er det sidste element i ekspertsystemet, og udgør den del af ekspertsystemprogrammet, som styrer kommunikationen med systemets brugere ved at skrive på og læse fra de skærmbilleder brugeren ser . Ekspertsystemer er normalt meget interaktive , hvilket gør at udviklingen af brugergrænsefladen ikke kan negligeres. På grund af den høje grad af interaktivitet er selve præsentationen forbundet med den række problemstillinger, f.eks.:
  • Hvordan skal konsultationen foregå og vises overfor brugeren?
  • Skal det være en behagelig samtale, hvor brugeren vil tro denne skriver med et andet menneske eller skal det være en lang række af spørgsmål, hvor brugeren skal klikke sine svar af?
  • Og hvorledes med layoutet? Skal alle spørgsmålene være på ét skærmbillede eller skal de deles op, så det bliver mere overskueligt for brugeren?
De beskrevne elementer er alle centrale dele af et ekspertsystem og er med til at gøre ekspertsystemet til et ekspertsystem.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet
------Videre til Appendiks 2 - Unified Modeling Language (UML)------

© (2004) Richard M. Motzfeldt & Heino L. Jensen